IP-spærring og Ban-IP

 

I forbindelse med opstart aftaler Reindex og biblioteket, om bibliotekets OPAC og Portal skal være åben for brugere der ikke er logget ind. Dvs. om det skal være muligt at søge i bibliotekets samling uden login.

Herudover kan man under indstillinger for rettigheder bestemme, hvilke andre muligheder såkaldte "gæster" skal have.

Det gør man ved at markere for den relevante rettighed ud for brugergruppe Guests. Guests er brugere der ikke er logget ind og dermed ikke har identificeret sig.

Som udgangspunkt vil man kræve login af sine brugere undtagen evt. til søgninger. Læs mere om login

Hvis man vil beskytte sin base med mere end blot krav om login, kan man oprette en spærring af IP-adresser der ikke tilhører den institution eller organisation, biblioteket er en del af.

Det gør man ved først at bede os om at aktivere det og herefter registrere organisationens IP-adresser her:

  • System
    • > Stamdata
      • > IP-nummer

 

Ban-IP

En IP-adresse vil blive spærret i en kortere periode på ca. to timer, hvis nogen fra det pågældende netværk gentagne gange forsøger at logge på med forkert brugerkode.

Det sker for at spærre for robotter, der forsøger sig frem med mange forskellige brugerkoder.

Hvis derfor mange brugere på samme netværk på f.eks. en skole inden for kort tid skriver forkert brugerkode, vil adgang fra skolens netværk bliver spærret i to timer.

Man kan ophæve spærring med det samme her:

  • System
    • > Interface
      • > Loginprofil
        • > Klik ikon yderst til højre: release Ban-IP

 

 

 

Har du flere spørgsmål? Indsend en anmodning
Drevet af Zendesk